Ærøfærgerne A/S sejler året rundt med 4 færger til og fra Ærø.
Der sejles henholdsvis mellem Ærøskøbing - Svendborg, Marstal -
Rudkøbing, Søby - Faaborg samt Søby - Fynhav. Overfartstiden er
mellem 60 og 75 minutter.
I opholdsområderne ombord på færgerne, er der opsat henholdsvis
6 skærme på M/F Ærøskøbing og M/F Marstal og 2 skærme på M/F
Søbyfærgen og 4 skærme på M/F Skjoldnæs som viser et opdateret og
varieret program.
Systemet håndterer alt fra at byde passagerer velkommen ombord,
visning af sikkerhedsvideo samt annoncer kombineret med
vejrinformationer, nyheder m.v. Programmet er sat op med en
varighed af 75 minutter. Udover selve programmet, har personalet
mulighed for at aktivere fastlagte informationer, for eksempel i
forbindelse med forsinkelser eller andet.
I 2010 besøgte ca. 250.000 personer Ærø, og i samme periode
transporterede Ærøfærgerne ca. 610.000 passagerer. Disse tal er
stadig stigende.