BornholmerFærgen, der er en del af Danske Færger A/S, er
beliggende på Bornholm. BornholmerFærgen driver ruterne Rønne -
Ystad og Rønne - Køge under kontrakt med Trafikstyrelsen om
færgebetjening af Bornholm. Hertil driver selskabet ruten mellem
Rønne og Sassnitz i ferie højsæsonen samt for- og efter skulder
sæsonerne.
I 2002 installerede mediaXplore informationssystem på
hurtigfærgen Villum Clausen, der sejler mellem Rønne og Ystad.
Systemet består af 54 skærme der er sat op i opholdsområderne
ombord på færgen. Alle passagerer kan se en af de 54 skærme, når de
sidder på deres pladser. Systemet håndterer alt fra at byde
passagerer velkommen ombord, visning af sikkerhedsvideo samt
annoncer kombineret med vejrinformationer, nyheder m.v. Programmet
er sat op med en varighed af 75 minutter. Udover selve programmet,
har personalet mulighed for at aktivere fastlagte informationer,
for eksempel i forbindelse med forsinkelser eller andet.
I sommeren 2011 indsatte BornholmerFærgen den helt nye hurtigfærge
Leonora Christina på samme rute. Leonora Christina har plads til
1.400 passagerer, og mediaXplore har også her installeret skærme
ombord. Leonora Christina besejler ruten året rundt, mens Villum
Clausen indsættes ved spidsbelastninger. Der er 74 stk. 21" skærme
ombord på Leonora Christina, og alle skærme er placeret, så de er
synlige fra passagerområderne.
Som annoncør på Rønne-Ystad ruten får du dit budskab ud til ca.
1 mio. passagerer årligt.